Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Souness: Liverpool har brug for en Silva eller De Bruyne for at vinde titlen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.10.2018 Kl. 10:48
Graeme Souness føler, Liverpool har brug for mere kreativitet på midtbanen for at konkurrere med Manchester City om trofæet.

Spillere som David Silva og Kevin De Bruyne hænger desværre ikke på træerne, men tidligere Liverpool-træner Graeme Souness mener,  Liverpool har brug for spillere af den kaliber for at konkurrere med Manchester City om Premier League-trofæet.

I skrivende stund ligger de to klubber ganske vist side om side i tabellen, men Manchester City har scoret 10 mål mere end The Reds.  Den bedre måltotal skyldes særligt Citys mange kreative spillere på midtbanen, mener Souness, som derfor gerne så, at Liverpool forstærkede centralt med nogle mere fantasifulde spillere rent offensivt.

– Liverpool har tre arbejdsheste på midtbanen, men jeg tror ikke, de har nogen, som er rigtig sød og kløgtig på samme måde som David Silva og Kevin De Bruyne. Problemet er bare, at denne type spillere er svære at finde, siger Souness ifølge Manchester Evening News.

I sommertransfervinduet hentede Jürgen Klopp yderligere to midtbaneslidere i form af Fabinho og Naby Keita, men den måske vigtigste forstærkning af dem alle –  Nabil Fekir –  glippede som bekendt.

– Jeg tror også, at Klopp er bekymret over vores midtbane. Han købte to midtbanespillere i sommeren og forsøgte at hente Nabil Fekir som den tredje.  Det siger en del om, hvilket område, Klopp mener, skal forstærkes, siger Souness. 

Annonce