Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Sort snak": Rygter om Liverpools Fraser-forhandlinger skulle være falske

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.11.2019 Kl. 08:53
Det tyder på, at Liverpool har briefet lokale medier om, at der ikke er hold i rygterne om forhandlinger med Ryan Fraser.

Det kom ud af den blå luft, da Talksport mandag aften påstod, at Liverpool og Bournemouth var tæt på at nå til enighed om en transfer,  der ville bringe 25-årige Ryan Fraser til Anfield denne januar.

Fraser har kontraktudløb efter denne sæson, så det er ikke usandsynligt, at  The Cherries ville være beredte på at sælge den skotske kreatør inden da.

Det kan meget vel være rigtigt, men det tyder ikke på, at det bliver til Liverpool. James Pearce, der anses som én af de bedste Liverpool-korrespondenter, har i hvert fald fået at vide, at der ikke er hold i historien.

På sin Twitter-profil skriver Pearce følgende:

– Jeg er blevet fortalt, at spekulationerne om Liverpool og Ryan Fraser er langt ved siden af. Påstanden om, at der skulle være forhandlinger forud for et skifte denne vinter, bliver afvist som det rene nonsens.

Samtidigt afviser Pearce også, at The Reds skulle have interesse i den schweiziske midtbanespiller Denis Zakaria, som også har været rygtet til Anfield den seneste måned.

– Liverpool er også for nyligt blevet kædet sammen med Denis Zakaria fra Borussia Mönchengladbach, men Klopp er glad for sine nuværende spillere på midtbanen, skriver Pearce.

 

 

Annonce