Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sommerskifte på vej? Chelsea favorit til at hente hollandsk VM-stjerne

Af Emil Plovgaard
08.12.2022 Kl. 21:40
Interessen har været konkret i en længere periode.

Ifølge det italienske medie Corriere dello Sport er Chelsea stor favorit til at hente den hollandske Inter-back Denzel Dumfries.

Dumfries har gennem længere tid været på ønskelisten hos Londonklubben, og i sommer blev han regelmæssigt kædet sammen med et skifte til Stamford Bridge.

Hollænderen fortalte for nylig, at interessen for ham er en kompliment, og nu hedder det sig altså, at The Blues har sat sig i førersædet.

Dumfries forlader ifølge Corriere dello Sports oplysninger Inter næste år, men et vinterskifte synes usandsynligt. 

Derfor er et sommerskifte altså mere realistisk, og her skulle Chelsea være favoritter.

Chelseas førstevalg på højreback-positionen hedder lige nu Reece James, men klubben har ikke nogen kvalitet på bredden på denne position.

Inter forlanger angiveligt i omegnen af 450 millioner kroner, hvis de skal slippe Dumfries næste år.

Dumfries er fast mand på det hollandske landshold, som han i disse dage er til VM med.

I 3-1-sejren mod USA i ottendedelsfinalen scorede han sågar et mål, ligesom han lagde op til yderligere to.

KONKURRENCE – Vind en lækker højtaler fra Bang & Olufsen:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce