Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sommerskifte er unægteligt: Rabiot helt ude i kulden i PSG

Af Emil Eire Frerk Olsen
17.04.2019 Kl. 13:28
Adrien Rabiot ligner efterhånden en mand, som ligegyldigt hvad skifter klub til sommer.

24-årige Adrien Rabiot har ikke optrådt for PSG siden december, hvilket ikke har skyldtes skader

Franskmanden havde i en længere periode flirtet med andre klubber i pressen samt udtrykt sin utilfredshed over sin rolle i klubben, hvilket til sidst fik træner Thomas Tuchel til at droppe midtbanespilleren helt.

Siden da har Rabiot formået at gøre sig endnu mere upopulær i klubben og blandt fansene, efter han jublede over Manchester Uniteds hjerteknusende 1-3 scoring i Champions League-ottendedelsfinalerne.

Op til weekendens kamp mod Nantes cementerede Thomas Tuchel Adrien Rabiots blindgyde i PSG:

– Det er helt udelukket (at Rabiot skulle inkluderes red.). Måske vil vi forsøge, at hente nogle unge spillere op. Vi har haft et par stykker op at træne, så det er blandt dem, at vi vil vælge.

Hvad der gør dette interessant er, at Rabiot ligner en mand på vej til Premier League, hvis ikke Barcelona eller Real Madrid trumfer de engelske bud.

Især Liverpool, Arsenal og Tottenham har tidligere været meldt stærkt interesserede i den stærke midtbanemand.

Annonce