Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjærs United-karriere i tal

Af Malthe Håkonssen
21.11.2021 Kl. 14:45
Endnu et trænerkapitel i Manchester United er slut. Her er Ole Gunnar Solksjærs United-karriere i tal.

Manchester United har altid været kendt for at vinde kampe, trofæer og omtale. Lige nu er det kun sidstenævnte, som for alvor gør sig gældende. Solksjær er nemlig fortid i klubben. 

Den 48-årige nordmand nåede at stå i spidsen for De Røde Djævle i 168 kampe. 

Antal sejre

Heraf fik han 92 sejre, 35 uafgjorte og 41 nederlag. Det er en sejrsprocent på ca. 55%. Det placerer ham under Alex Fergusons med en sejrsprocent på 59,5% og José Mourinhos, hvis sejrsrate var på ca. 58%. 

Han har dog været bedre end David Moyes og Louis van Gaal.

Trofæer

Til gengæld vandt nordmanden ingen trofæer. 

Det er værre end alle andre United-managers. 

Efter Fergusons tilbagetrukken i 2013, nåede David Moyes at vinde ét trofæ: Community Shield.

Lous van Gaal vandt FA-cuppen i 2016 og José Mourinho vandt 'The treble light', da han i 2016-17-sæsonen vandt Community Shield, Carabao Cup og Europa League. 

De store sejre

Solskjær har, modsat de andre efterkommere i Manchester United, hevet mange store sejre ind på kontoen. 

Største sejr var mod Southampton den 2. februar, hvor De Røde Djævle vandt med hele 9-0. 

Værd at nævne er også to store hjemmesejre mod Rivalerne Leeds: 6-2 i sidste sæson og 5-1 i denne sæsons åbningskamp. 

I sin første kamp som caretaker startede Solksjær også som lyn og torden med en 5-1-sejr ude mod Cardiff. 

De store nederlag

Lige så store sejrene var, lige så store lussinger har Solksjær fået i sin United-tid. 

Mest kendt er nok 5-0-nederlaget hjemme mod Liverpool. Også 6-1-ydmygelsen mod Tottenham skærer igennem. 

Et 3-0 nederlag på Goodison Park var også en rædderlig affære. 

Lige ved og næsten: De mange tabte semifinaler

Solksjær vil nok også blive husket for sin evne til at snuble ved målstregen, når det gælder knockout-turneringerne. 

Senest tabte han Europa League finalen 2021 mod Villareal efter en dramatisk straffesparkskonkurrence. 

Desuden har Solksjær nået semifinalen i EFL-cuppen to gange og en gang i FA-cuppen. Alle gange har han tabt. 

Udebanerekorden

Til sidst er de værd at nævne, at Solksjær og United, ret så atypisk, var mere frygtindgydende ude end hjemme. 

Det er lang tid siden, at Old Trafford har været et fort, men det lykkedes nordmanden at skabe en trup, der var dødsensgiftige på kontraer. Et suverændt udebanehold. 

Faktisk var de så gode, at de slog Arsenals rekord for flest udebanekampe i streg uden nederlag.

Det blev til 29 kampe i streg, inden Leicester i indeværende sæson slog Manchester-klubben med 4-2. 

 

Annonce