Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær vil satse ungt: 17-årig kan få chancen fra start mod Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
17.07.2019 Kl. 13:58
Ole Gunnar Solskjær er bestemt ikke afvisende over for at give chancen til af klubbens mest lovende spillere i den første kamp i næste sæson.

Indtil videre er det blevet til fire førsteholdskampe for Mason Greenwood hos Manchester United, men der er sandsynligvis meget mere i vente – og måske er det allerede i sæsonens første kamp, at teenageren får chancen.

Efter dagens træningskamp mod Leeds United, hvor den 17-årige angriber startede på banen og sågar scorede et mål i 4-0-sejren, sagde Ole Gunnar Solskjær, at det kan være en mulighed.

– Han har en chance for at starte inde mod Chelsea. Jeg vil ikke sige, at det ikke er en mulighed. Det er der en god mulighed for, hvis han fortsætter som nu, lød det fra Manchester United-manageren ifølge Simon Stone fra BBC.

Manchester United åbner Premier League-sæsonen med en svær hjemmekamp mod Chelsea den 11. august.

Indtil videre har Mason Greenwood ikke fået scoret i en officiel kamp for Manchester United, men han har derimod scoret mål på samlebånd for klubbens U18-hold.

Han regnes som et af klubbens allerstørste talenter i øjeblikket.

Annonce