Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær uvis om Rashford-skade: Han viste attitude

Af Jeppe Augustsen
07.03.2021 Kl. 19:15
Ole Gunnar Solskjær roser Marcus Rashford for den hændelse, der resulterede i en skade til angriberen.

Manchester United satte en stopper for Manchester Citys vilde sejrsstime, der endte på 21 sejre i træk.

De Røde Djævle vandt 2-0 på Etihad Stadium, hvor Bruno Fernandes og Luke Shaw stod for målene.

Trods sejren og de tre point kan Manchester United-fans være bekymrede for Marcus Rashford, der måtte lade sig udskifte i anden halvleg.

– Jeg kender ikke til skadens omfang. Der var noget med anklen. Han spurtede 60 meter for at redde et mål, og det viser hans attitude, siger Solskjær til BBC.

– Han skal igennem en scanning, men jeg har ikke haft tid til at snakke med vores lægestab endnu, lyder det fra Manchester United-manageren.

Annonce