Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær utilfreds - denne position blev ikke styrket

Af Jeppe Augustsen
18.10.2021 Kl. 11:15
Ole Gunnar Solskjær er angiveligt utilfreds med den manglende forstærkning på den centrale midtbane i sommervinduet.

Der blev handlet stort ind i sommerens transfervindue på Old Trafford.

Tom Heaton, Raphael Varane, Jadon Sancho og Cristiano Ronaldo blev hentet til klubben, men der er stadig en position, hvor Ole Gunnar Solskjær mener, at det er vigtigt at styrke sig.

Det gælder den centrale midtbane. Det skriver Manchester Evening News.

Ifølge det lokale medie er Manchester United-manageren utilfreds med den manglende forstærkning på midtbanen i sommervinduet.

Midtbanen er igen et stort samtaleemne i de engelske medier og eksperter efter weekendens 2-4-nederlag til Leicester på King Power Stadium.

Kilder tæt på klubben har efter sigende meddelt Manchester Evening News, at en ny forsvarsspiller og kantspiller var de vigtigste positioner at styrke i sommerens transfervindue, hvilket de blev med indkøbene af Raphael Varane og Jadon Sancho.

Derfor var midlerne også mindre til at styrke sig på nordmandens ønskede position.

Man var angiveligt i dialog med Eduardo Camavinga, som endte med at skifte til Real Madrid, mens man også har en interesse i Declan Rice.

Prisen på omkring £100 millioner skræmte dog Manchester United væk.

Annonce