Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær svinger øksen: Sanchez og to andre spillere skal forlade United til sommer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.03.2019 Kl. 13:18
Daily Star beretter, at Manchester United-træneren har tilkendegivet overfor klubledelsen, hvilke spillere man bør forsøge at skille sig af med til sommer.

Alexis Sanchez udtalte forleden, at der ikke var dét, han hellere ville end præstere i den røde trøje og gøre The Red Devils' fans glade, men det er usikkert, hvorvidt den skadede chilener nogensinde får chancen.

Daily Star skriver nemlig, at Alexis Sanchez topper listen over spillere, som Ole Gunnar Solskjær gerne så forlade klubben til sommer.

Sanchez har ikke været i nærheden af at leve op til forventningerne forud for skiftet fra Arsenal til Manchester United, og klubbens midlertidige træner føler angiveligt ikke, at angriberne passer ind i klubbens værdisæt.

Derfor håber Solskjær på at kunne skille sig af med Sanchez, og nordmanden så gerne, at angriberen fik følgeskab af Marcos Rojo og Antonio Valencia.

Valencias kontrakt udløber efter denne sæson, så det virker næsten allerede sikkert, at den 33-årige højreback vinker farvel til Old Trafford til sommer.

Kontraktsituationen er noget anderledes for Marcos Rojo, men den argentinske forsvarer har dét til fælles med Valencia, at han heller ikke får spilletid under Ole Gunnar Solskjær.

Rojo har ikke spillet en kamp for The Red Devils siden december, og med en forholdsvis høj løn på £80.000 ugentligt vil klubben hellere end gerne tage afsked med argentineren. 

 

Annonce