Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær snupper prisen som månedens manager

Af Morten Bruun Jørgensen
08.02.2019 Kl. 13:19
Månedens manager i Premier League er blevet kåret, og her blev der skrevet historie, da Ole Gunnar Solskjær løb med prisen.

Efter en januar, der bød på 10 point ud af 12 mulige, er Ole Gunnar Solskjær blevet kåret som månedens manager i Premier League.

– Det betyder, at vi har været månedens hold – både staben og spillerne – så vi har alle gjort det godt. Vi ønsker at vinde kampe, vi vil rykke opad i tabellen, og dette er starten på det, fortæller den norske manager til Premier Leagues hjemmeside.

Det er første gang nogensinde, at en nordmand er løbet med en månedlig hæder – enten som spiller eller manager – i Premier League.

Ole Gunnar Solskjær snuppede prisen for næsen af Sean Dyche og Ralph Hasenhüttl. Det var et panel af fodboldeksperter og fanstemmer, der afgjorde prisen.

Annonce