Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær slår fast: Ikke umuligt at bænke Ronaldo

Af Emil Eire Frerk Olsen
13.09.2021 Kl. 09:43
United-boss Ole Gunnar Solskjær slår fast, at det ikke er umuligt for ham at bænke superstjernen Cristiano Ronaldo.

Cristiano Ronaldo indledte sit comeback i Manchester United, som de fleste havde forventet, da portugiseren nettede to gange imod Newcastle.

Det har dog ikke blændet superstjernens træner Ole Gunnar Solskjær, der forholder sig realistisk.

Normanden slår fast, at det ikke vil være umuligt for ham i fremtiden at bænke Cristiano Ronaldo.

– Nej, det er ikke umuligt. Han er 36 år, indledte Solskjær til Sky Sports.

– Greenwood er 19, det er det samme, jeg er nødt til at fordele minutterne med unge spillere, og det samme gælder en på 36 år.

Der er altså ikke tale om nogen autoritær udmelding fra Solskjær, han gør det i stedet klart, at andre profiler af naturlige årsager vil komme til at aflaste Ronaldo i løbet af en lang sæson.

 

Annonce