Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær: Rashford var tilbage på legepladsen

Af Anton Røjmer Dalsgaard
05.12.2019 Kl. 09:50
Norske Ole Gunnar Solskjær var fuld af rosende ord til Marcus Rashford efter 2-1-sejren over Spurs.

Marcus Rashford scorede to solide kasser mod José Mourinhos Tottenham i gårsdagens Premier League-kamp mellem United og Spurs.

Det imponerede United-boss Ole Gunnar Solskjær, og efter kampen var nordmanden fuld af rosende ord til sin skarpe angriber.

– Det er den bedste præstation, han har haft under mig. Han var moden og stærk. Hans straffespark var køligt, og hans første mål vidste vi, han har disse fantastiske skud i sig, forklarede en imponeret Solskjær.

– Det var som om, han var tilbage på legepladsen eller baghaven. Vi vil have, de har det sjovt, for der er ikke noget farligt derude – kun 75.000, der vil se det bedste af dem.

Selvom United ikke har været i den bedste form, sikrede de sig en flot sejr over Mourinho & Co. på 2-1. Det satte en stopper for Mourinhos ubesejrede stime i begyndelsen af portugiserens karriere i Spurs. 

Annonce