Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær optimistisk vedrørende skadet profil forud for topopgør

Af Redaktionen
08.01.2019 Kl. 19:20
Manchester Uniteds midlertidige manager Ole Gunnar Solskjær tror på, at Paul Pogba kan nå at blive sin skade kvit inden søndagens topkamp mod Spurs.

Fem kampe. Fem sejre.

Det må siges at være en godkendt start på tilværelsen i trænersædet for Manchester United hos den norske klublegende Ole Gunnar Solskjær, der overtog tøjlerne på Old Trafford, efter José Mourinho fik sparket.

Men på søndag venter den sværeste opgave indtil nu, når United rejser til London og Wembley for at møde Tottenham. En kamp som Solskjær selv har kaldt "sin første rigtige test".

Nordmanden får derfor brug for al den hjælp, han kan få fra sine spillere.

Deriblandt Paul Pogba, der missede Uniteds sejr over Reading i FA Cup'en, efter han pådrog sig en skade i kampen mod Newcastle i sidste uge.

Solskjær er dog fortrøstningsfuld for, at franskmanden bliver klar til kampen mod Spurs. Det fortæller han til Sky Sports.

– Paul fik et slag, og han har tilbragt et par dage med behandling derhjemme, siger Ole Gunnar Solskjær i interviewet.

– Men forhåbentligt kan vi få ham på fødderne igen i løbet af denne uge.

Annonce