Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær opfordrer: Spillernes koner og kærester skal hjælpe til

Af Morten Bruun Jørgensen
31.03.2020 Kl. 19:38
Ole Gunnar Solskjær joker med, at Manchester United-spillerne kan få hjælp til træningen af deres bedre halvdel.

Det gælder om at holde sig i gang som Premier League-spiller for tiden, hvor ligaen ligger stille.

Også hos Manchester United bliver der trænet individuelt for tiden, og Ole Gunnar Solskjær har netop opfordret sine spillere til at få hjælpende hånd med træningen.

– Jeg har været i haven med børnene, hvor vi har trænet afslutninger, og angriberne bør arbejde på deres afslutninger eller bevægelser. De fleste spillere har gode faciliteter og udmærkede haver, så forhåbentlig kan deres koner og kærester være i stand til at levere nogle afleveringer eller indlæg, fortæller nordmanden til Manchester Uniteds hjemmeside.

Den engelske storklub har ligesom de øvrige klubber i Premier League givet spillerne et individuelt træningsprogram, som de skal følge i øjeblikket, hvor der også er andre ting på dagsordenen.

– Spillerne har fået individuelle programmet, og de har selvfølgelig fået diæter. Denne periode kan blive brugt til at arbejde på noget specielt, der passer til deres roller og opgaver.

Annonce