Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær om Greenwood: Han har en stor fremtid foran sig

Af Mads Bye Marboe
18.10.2019 Kl. 19:18
Ole Gunnar Solskjær har store forventninger til Mason Greenwood, der fredag forlængede sin kontrakt med Manchester United.

Manchester United kunne fredag aften offentliggøre, at man har forlænget Mason Greenwoods kontrakt indtil sommeren 2023 med muligheden for at forlænge yderligere et år.

18-årige Greenwood blev den yngste spiller i klubbens historie til at starte inde i Premier League-æraen, da United mødte Cardiff tilbage i maj, og angriberen står nu noteret for 13 kampe for klubbens førstehold.

Det er desuden blevet til to scoringer, og manager Ole Gunnar Solskjær har stor tiltro til den unge englænder.

– Mason er kommet igennem vores utrolige akademi, og vi er meget tilfredse med hans udvikling. I en ung alder er han allerede utrolig hurtig og intelligent, og så er han en naturlig afslutter, siger Solskjær til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Siden han er kommet ind på førsteholdet, har han imponeret alt og alle med sit drive og sin attitude. Han har alle færdighederne til at blive en topspiller. Mason lærer til træning hver eneste dag, og med hans arbejdsmoral er der ingen tvivl om, at han har en stor fremtid foran sig.

Mason Greenwood scorede i sidste sæson 23 mål i 20 kampe for klubbens U18-mandskab.

Annonce