Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær om Alexis: Han beviser sit værd i klubben til sommer

Af Gustav Tornby
28.01.2020 Kl. 14:27
Ole Gunnar Solskjær tror på, at Alexis Sanchez til sommer vender tilbage til klubben og beviser sit værd.

Alexis Sanchez var mildest talt et fejlcast hos Manchester United og blev i sommers udlejet til Inter for hele sæsonen. 

Det er dog ifølge Ole Gunnar Solskjær planen, at chileneren til sommer vender tilbage til Old Trafford og forsøger at spille sig på holdet. 

Når det sker, regner nordmanden med, at Sanchez kommer til at bevise sit værd for de, der har tvivlet på ham. 

– Vi har spillere her, som også arbejder hårdt på at komme tilbage fra skader og hvis der skulle være nogen derude (på transfermarkedet, red.), så arbejder klubben på det, fortæller Solskjær. 

– Det er svært. Jeg kan ikke huske, hvor mange gode vi har hentet i januar. 

– Henrik Larsson var god, Nemanja Vidic og Patrice Evra ligeså. Det er svært, meget svært. Klubben ønsker ikke at miste sine bedste spillere og Alexis kommer tilbage til sommer og beviser sit værd, slutter han. 

Sanchez har i denne sæson fået 79 minutters spilletid i Serie A for Inter, for hvem han har scoret et enkelt mål. 

Han er netop vendt tilbage fra en skade. 

Annonce