Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær: Nogle spillere har spillet deres sidste kamp for klubben

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
05.05.2019 Kl. 17:28
Ole Gunnar Solskjær har antydet, at der bliver ryddet massivt ryddet op i United-truppen til sommer efter det uafgjorte 1-1 resultat mod Huddersfield.

Søndagens uafgjorte resultat mod Huddersfield betyder, at Manchester United skal spille Europa League og ikke Champions League til næste sæson, da deres håb for top-4 forduftede.

United var uden Martial, Lingard, Lukaku og Smalling mod Huddersfield, hvilket nødsagede Solskjær til at benytte sig af Herrera, Sanchez og Phil Jones.

Solskjær blev efter opgøret især spurgt ind til, om Sanchez havde spillet sin sidste kamp for United – Sanchez blev desuden skiftet ud midtvejs i anden halvleg.

Solskjær ville ikke snakke om specifikke spillere, men han indrømmede, at nogle spillere havde haft deres sidste optræden i United-trøjen.

– Jeg kan ikke snakke om specifikke spillere nu, men der er en chance for, at du har set det sidste til nogle af spillerne, sagde Solskjær ifølge Metro.

Ole Gunnar Solskjær bebrejdede heller ikke individuelle spillere efter kampen.

– I dag var det ikke én spiller, der var skuffende, det var hele holdet, sagde Solskjær om dagens præstation mod Huddersfield.

 

Annonce