Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær med skadesnyt: Kun en United-spiller er tvivlsom til PSG-braget

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
01.12.2020 Kl. 13:58
Ole Gunnar Solskjær har til tirsdagens pressemøde fortalt, at samtlige Manchester United-spillere kan komme i aktion mod Paris Saint-Germain.

Ole Gunnar Solskjær har en spillertrup uden nævneværdige skader klar til onsdagens storkamp mod Paris Saint-Germain. Det kunne nordmanden fortælle til tirsdagens pressemøde.

David de Gea har været i stand til at træne, Anthony Martial er kommet sig over sygdommen, som holdt ham ude af søndagens sejr, mens Alex Telles og Paul Pogba også skulle være spilleklar trods småproblemer.

Luke Shaw er stadig tvivlsom, men kan muligvis spille.

– Alle har været på træningsbanen i dag. Det hele ser godt ud. David de Gea har trænet med, og det samme har resten af truppen. Martial kom også igennem træningssessionen og er klar til at blive udtaget, sagde Solskjær.

– Luke Shaw er nok den, der er mest tvivl om, men alle holdt hånden oppe og sagde, de var klar til at spille. Luke er ikke langt fra comeback, så lad os se, hvad vi gør med ham i morgen.

Phil Jones døjer endnu med en langtidsskade, men den har efterhånden stået på så længe, at man knap nok kan tælle ham med.

 

Annonce