Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær med godt nyt til United-fans: To spillere er tilbage efter skader

Af Emil Eire Frerk Olsen
17.09.2021 Kl. 09:34
Manchester United-boss Ole Gunnar Solskjær bekræfter, at både Alex Telles og Scott McTominay er tilbage på træningsbanen.

To genkendelige ansigter kan være tilbage, når Manchester United søndag besøger West Ham i Premier Leagues femte spillerunde.

Manager Ole Solskjær bekræfter således, at både venstre backen Alex Telles såvel som den centrale midtbanespillere Scott McTominay er tilbage at finde på træningsbanen.

– Telles og McTominay er tilbage på træningsbanen, det ser rigtig godt ud, indledte normanden ved dagens pressemøde.

– Vi er selvfølgelig nødt til at se på situationen efter et par sessioner for at vurdere, om de allerede kan være tilgængelige i weekenden. Men det er positivt, lød det fra Solskjær.

Med Brandon Williams udlejet har United i høj grad sat deres lid på Luke Shaw i denne sæson, hvorfor det bliver essensielt at få Telles tilbage som aflast i fobindelse med opstarten af Champions League og snart også EFL Cup'en.

United har brugt Nemanja Matic i et par kampe på defensive midtbane, en position, hvor McTominay er favorit til at starte, så snart han er kampklar.

Annonce