Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær: Ighalo skal træne ekstra

Af Jeppe Augustsen
20.02.2020 Kl. 13:53
Ole Gunnar Solskjær erkender, at Odion Ighalo skal træne lidt mere end de andre for at være i samme form.

I sidste sekund af vinterens transfervindue lykkedes det Manchester United at hente Odion Ighalo på en lejeaftale.

Den nigerianske angriber kom ind i kampen mod Chelsea og fik de seneste minutter, og han havde også en god mulighed for at komme på måltavlen.

Ole Gunnar Solskjær kan se, at Odion Ighalo giver ham flere muligheder, men han mangler stadig lidt for at være i form som de andre.

– Han er en anderledes angriber. Han er en boksspiller. Vi har set i træningen, at han har styrke og ved, hvordan han skal træne som angriber, siger Solskjær ifølge MEN.

– Han har ikke spillet i denne sæson og er nødt til at træne lidt ekstra, og vi forsøger at give ham så meget spilletid som muligt. 

– Jeg er sikker på, at han nok skal få sine chancer til at score, lyder det fra Solskjær.

Annonce