Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær har næste store sommerindkøb i kikkerten

Af Jeppe Augustsen
16.09.2019 Kl. 08:00
Ole Gunnar Solskjær ved allerede, hvem han vil forsøge at bringe til Old Trafford næste sommer.

Det blev til tre indkøb i sommerens transfervindue for Manchester Uniteds vedkommende; Daniel James, Aaron Wan-Bissaka og Harry Maguire. 

Tre indkøb med britisk blod i sig, og Ole Gunnar Solskjær vil fortsætte med at hente unge spillere.

Næste sommer vil han forsøge at bringe James Maddison til Old Trafford. Det skriver den engelske avis, The Times.

Manchester United-manageren overvejede at byde på ham denne sommer, men han accepterede, at Leicester ikke ville sælge ham efter salget af Harry Maguire. 

Leicester hentede James Maddison i Norwich for £20 millioner sidste år, og ifølge avisen skal Manchester United som minimum betale tre gange så meget, hvis de skal have forhåbninger om at hente ham. 

Ole Gunnar Solskjær er angiveligt en stor beundrer af den 22-årige englænder og beundrer især hans kreativitet og selvtillid på banen.

Annonce