Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær forklarer: Derfor valgte jeg at spille Rashford mod Wolves

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.01.2020 Kl. 07:39
Manchester United-træneren tager til genmæle, efter adskillige kommentatorer har kritiseret ham for at risikere Marcus Rashfords helbred.

Marcus Rashford blev skiftet ind i sidste uges FA Cup-kamp mod Wolves, men måtte efter kort tid lade sig udskifte igen med svære rygsmerter efter et sammestød med Matt Doherty.

Efterfølgende har det vist sig, at Rashford allerede led af rygproblemer, som kun blev forværret efter episoden.  Det betyder, at Manchester United-stjernen nu ventes ude i hvert fald seks uger.

Ole Gunnar Solskjær har sidenhen måttet stå på mål for sin del kritik for at have risikeret sin stjernespillers helbred, men nu tager nordmanden til genmæle.

– Jeg har aldrig sat mig selv som træner før holdet. Jeg sætter altid holdet og klubben før noget andet, siger Solskjær ifølge ESPN.

– Marcus har haft lidt smerter i ryggen siden Burnley-kampen, som måske er tre uger inden kampen mod Wolves. Vi har scannet ham, monitoreret ham, og der har ikke været nogen skade sidenhen.

Skal man tro Solskjær, så ønskede han faktisk at give sin topscorer et hvil i kampen mod netop Wolves.

– Jeg snakkede med Rashford dagen inden kampen mod Wolves og sagde, at jeg havde tænkt mig at hvile ham, siger Solskjær.

– Men han følte sig tilpas og insisterede på, at han i hvert fald kunne spille en halv time, fordi han også ønskede at avancere i FA Cuppen.

I bagklogskabens lys viste det sig at være en dårlig beslutning at skifte ham ind, men Solskjær føler selv, at der er tale om et hændeligt uheld.

– Jeg spurgte ham, om det var okay at være på udskiftningsbænken, hvilket han sagde ok til. Han ønskede at blive skiftet ind, så det er bare en af disse uheldige ting, siger nordmanden.

 

Annonce