
Sådan som tabellen former sig lige nu, så kan søndagens arvefjendeopgør mellem Liverpool og Manchester United få stor betydning for dette års titelkamp. Derfor kan Ole Gunnar Solskjær glæde sig over, at tre småskadede United-profiler burde blive klar til kampen på Anfield.
Paul Pogba, Luke Shaw og Victor Lindelöf sad alle weekendens sejr over Watford over, og selvom de måske ikke bliver klar til tirsdagens kamp mod Burnley, burde de være i stand til at komme i spil mod The Reds.
- Jeg håber, de alle tre bliver klar til udekampen mod Liverpool. Jeg er ikke sikker på, de kan spille mod Burnley, men vi træner let og må se, hvad status er mandag, sagde Solskjær efter sejren over Watford.
Eric Bailly måtte udskiftes undervejs i sejren over The Hornets, men det var forebyggende af frygt for, at han kunne have pådraget sig en hjernerystelse. Ivorianeren har sidenhen skrevet på sine sociale medier, at han har det fint.
Â
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Lars Høgh: Derfor valgte jeg at være åben om min sygdom
- Vild sejrsstime slutter for Rangers mod bundhold
- Frank Arnesen åbner op om Nicolai Jørgensen: Her er planen
- Rødt kort kvalte AGF-gennembrud: Tænk der ikke skulle mere til
- Gammel kending træner med i Superliga-klub: I spil som reservemålmand
- Premier League-brag rykkes på grund af tekniske problemer
- AaB arbejder på angriber-exit: Vil selv blive og kæmpe