Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær: Det er blevet sværere at vinde titler end under Ferguson

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.06.2020 Kl. 12:47
Ole Gunnar Solskjær mener, konkurrencen i titelkampen er spidset til de seneste år.

Manchester United har vundet FA Cuppen, Europa League og League Cuppen, siden Sir Alex Ferguson forlod klubben i sommeren 2013.

Det er langt fra fordums mange trofæer, men det skyldes måske også, at konkurrencen om titlerne er spidset til.

Det mener Ole Gunnar Solskjær i hvert fald, at de er.

– Vi må være ærlige og sige, at det er sværere at vinde nu, end det var dengang, jeg var aktiv. Vi havde også udfordrere da i form af Arsenal, Chelsea og Liverpool, men typisk var det kun ét af holdene, som for alvor udfordrede af gangen, siger nordmanden ifølge BBC.

– Dengang var det ikke normalt at blive 3'er i tabellen. I dag er der mindst fire, måske fem hold som kan vinde ligaen og cup-turneringerne.

Manchester United har stadig chancen for at vinde Europa League i denne sæson, ligesom holdet kan sikre sig en plads i FA Cup-semifinalen senere denne lørdag med en sejr ude mod Norwich.

 

Annonce