Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær: De store navne vil stadig spille for os

Af Anton Røjmer Dalsgaard
11.12.2019 Kl. 11:11
Ole Gunnar Solskjær insisterer på, at de største spillere stadig vil spille for Manchester United.

Manchester United er de største og bedste i verden, sagde Ole Gunnar Solskjær på dagens pressemøde forud for torsdagens opgør mod AZ Alkmaar.

Selvom klubben er i en opbygningsfase, mener Solskjær, at klubben stadig er attraktiv for de bedste spillere i fodboldens verden.

Om situationen sagde Solskjær:

– Agenter vil måske ikke have dem til det, men spillere vil komme her. Jeg snakker ikke med for mange agenter. United er de største og de bedste i verden, og jeg er sikker på, at der er mange spillere, der vil være med i vores opbygning, sagde manageren.

Solskjær vil muligvis bruge penge i januar, men det forbliver uvist, om han vil få midlerne til det af klubben.

Et navn, der figurerer dagligt i den engelske presse er Erling Håland, der ikke er til at komme udenom, når man taler om Uniteds mulighed for at styrke offensiven.
 

Annonce