Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær: City er den perfekte modstander efter Everton-nederlaget

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.04.2019 Kl. 10:07
Ole Gunnar Solskjær ville ikke ønske sig en anden modstander end lokalrivalerne til onsdagens kamp.

Manchester United tabte 4-0 til Everton søndag, og når man taber sådan til The Toffees, kan man næsten kun grue for resultatet i onsdagens kamp mod Manchester City.

Men Ole Gunnar Solskjær insisterer selv på, at man ikke kunne have mødt en mere perfekt modstander end de bitre lokalrivaler.

–  Det er den bedst tænkelige kamp, vi kunne have efterspurgt, nu hvor spillerne er sårede, sagde Solskjær til dagens pressemøde.

– Vi havde et møde efter nederlaget til Everton, og man kunne se, at alle spillerne var meget skuffede og virkeligt sårede over deres egen præstation.

Spillerne ved godt, at kampen mod Everton var langt fra Manchester Uniteds standard, og Solskjær satser på at se responsen mod City.

– De ved godt, at de skuffede sig selv som hold og mig som træner, der giver dem instruktioner om, hvordan de skal spille, sagde nordmanden.

– City-kampen er perfekt, for der er ingen steder, man kan gemme sig på banen. Vores fans støtter os ubetinget uanset resultatet, så længe spillerne kæmper for det mod et City-hold, som har været virkelig, virkelig gode.

Annonce