Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Solskjær bliver den næste managerfyring i Premier League

Af Jeppe Augustsen
04.10.2021 Kl. 13:56
Der er ikke helt enighed i panelet på PL Showet omkring den næste managerfyring i Premier League.

Søndag middag kom den første managerfyring i denne Premier League-sæson.

Watford rev igen kontrakten over med en manager, og denne gang gang det ud over Xisco Munoz.

Det er næsten så sikkert som amen i kirken, at der kommer flere managerfyringer på en Premier League-sæson, og i dagens udgave af PL Showet ser man nærmere på, hvem der bliver den næste.

Clark James tror, at Ole Gunnar Solskjær står for skud:

– Jeg tror, det bliver Ole Gunnar Solskjær, lyder det fra Clark James, men det er Jonatan Rying Larsen ikke helt enig i.

– Alene af den grund, at han fik forlænget sin kontrakt med tre år i sommer, og de (Manchester United, red.) vil tabe for meget ansigt, hvis de skipper ham afsted nu, siger Jonatan Rying Larsen og kommer med sit bud:

– Det oplagte ville være Daniel Farke i Norwich, fordi de er kommet så dårligt fra start, men han har også lige forlænget sin kontrakt. Jeg tror, at Steve Bruce hænger i en tynd tråd. 

Som opfølgning til sin forudsigelse siger Clark James:

– Jeg tror, at Ole Gunnar Solskjær er fortid i Manchester United inden de møder Watford den 20. november. Inden opgøret har de følgende fire kampe: Leicester ude, Liverpool hjemme, Tottenham ude og Manchester City hjemme, og det får man ikke mange point ud af, lyder det fra Clark James.

Du kan høre hele udsendelse af ugens udgave af PL Showet her:

Annonce