Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Solskjær anklager Klopp: Koster os straffespark

Af Daniel Sichlau
24.09.2021 Kl. 13:25
Jürgen Klopp er en af årsagerne til at Manchester United ikke får flere straffespark, lyder det fra Ole Gunnar Solskjær

Manchester United har ikke let ved at få de straffespark, som de mener at de er berettigede til for tiden.

Og ifølge Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær er Jürgen Klopp indirekte ansvarlig for den udvikling.

– Der var en bestemt manager, der var bekymret over at vi fik straffespark sidste år. Efterfølgende var det svært at give os dem. Jeg har set en stor forskel siden da.

Her hentyder Solskjær til at Jürgen Klopp beklagede sig over manglen på straffespark til Liverpool. Det gjorde tyskeren tilbage i januar måned, hvor han sagde at United havde fået flere straffespark på to år end Liverpool havde fået de seneste fem-og-et-halvt-år.

Solskjær krydser dog fingre for at retfærdigheden snart sker fyldest, da man ikke har fået det man har fortjent på det seneste.

– Vi må bare håbe at vi får hvad vi fortjener. Vi skulle have haft tre straffespark i de seneste to kampe.

Annonce