Søndagens transferrygter: PSG tilslutter sig Real Madrid i jagten på Eriksen
PSG vil udfordre Real Madrid i kampen om Christian Eriksen, som har kontraktudløb i Tottenham efter sæsonen. Hvis danskeren, som hidtil ikke har villet forlænge med Spurs, ikke indvilliger i at forlænge sit ophold i London-klubben, kan han forhandle med udenlandske klubber om et sommerskifte allerede fra årsskiftet – Daily Mail
Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær vil overveje sin fremtid i Manchester United, hvis han føler, at han skader klubben – Metro
Dani Ceballos har holdt samtaler med Real Madrid-præsident Florentino Perez om at gøre sit lejeophold i Arsenal permanent – El Desmarque
Tottenham jagter West Bromwich-stopperen Nathan Ferguson, som også Crystal Palace er interesseret i – Metro
Aston Villa-manager Dean Smith har ingen intentioner om at sælge sin skotske landsholdsspiller, John McGinn – Express
Manchester City og FC Barcelona er begge varme på Anderlechts 19-årige midtbanespiller Albert Sambi Lokonga – Marca
Manchester United overvejer at benytte sig af en klausul om en etårig forlængelse af Nemanja Matics kontrakt. På den måde undgår de, at han gratis forlader Old Trafford til sommer. Inter meldes interesseret i midtbaneslideren – Corriere dello Sport