Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Søndagens transferrygter: Chelsea-stjerne er utilfreds og vil væk

Af Morten Bruun Jørgensen
15.12.2019 Kl. 07:22
Dagens rygtebørs omhandler blandt andre N'Golo Kanté, Pep Guardiola og Dries Mertens.

N’Golo Kante er angiveligt ikke helt tilfreds med tilværelsen i Chelsea, og derfor vil han væk fra London-klubben. Dog vil han ikke lytte sin landsholdskollega, Ousmane Dembélé, som gerne ser ham i Barcelona. Derimod vil Kanté sigte efter at komme til Juventus eller Real Madrid – Eldesmarque

Mens det måske ikke er sandsynligt, at the Blues vil slippe Kanté, er det langt mere realistisk, at Marcos Alonso bliver solgt – og måske endda allerede i det kommende transfervindue. Nu er der blevet sat et prisskilt på spanieren, som koster 225 millioner kroner – Calciomercato

Det kører ikke just på skinner for Napoli for tiden, og for Dries Mertens kan tiden i den italienske topklub måske snart være slut. I hvert fald overvejer Manchester United efter sigende at byde på den belgiske landsholdsspiller – Tuttomercato

Barcelona holder meget nøje øje med, om Pep Guardiola forlader Manchester City efter denne sæson. Skulle det ske, vil den spanske storklub tilsyneladende overveje, om Guardiola igen skal være træner for klubben – Sunday Express

I øjeblikket imponerer 22-årige Ben White i stor stil for Leeds, og Chelsea melder sig nu på banen for den engelske midterforsvarer, som også tidligere har gjort sig bemærket blandt højtstående Liverpool-folk. Han vil koste omtrent 225 millioner kroner at lokke væk fra Brighton, der ejer ham – Daily Mail

Annonce