Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Søndagens rygtebørs: Gareth Bale til Championship?

Af Emil Plovgaard
27.03.2022 Kl. 07:18
PLBOLD.DK giver dig et overblik over rygterne denne søndag.

ten Hag overrasket over United

Kilde: Daily Mirror

Ajax-træner Erik ten Hag er angiveligt overrasket over, at han endnu ikke har modtaget et jobtilbud fra Manchester United.

Ifølge en række engelske medier, var ten Hag i sidste uge til samtale om jobbet hos De Røde Djævle, og den forløb succesfuldt, forstås.

Derfor undrer det ten Hag, at et kontraktudspil endnu ikke er kommet på bordet, for United skulle have penge nok, har hollænderen selv fået at vide.

Haaland har afslået City-tilbud

Kilde: AS

Om få uger skal Erling Haaland have taget stilling til sin fremtid. Ifølge den spanske avis, skifter den norske angriber enten til Real Madrid eller Manchester City.

Han har dog i sidste uge afslået et tilbud fra Manchester City, der ellers ville have sikret ham i omegnen af 600.000 euro om ugen.

Det er en indikator for, at Erling Haaland foretrækker et skifte til Real Madrid, men han har dog ikke definitivt takket nej til Manchester City.

Tielemans vil spille Champions League

Kilde: Daily Mirror

Leicesters Youri Tielemans vil gerne begå sig i Europas fornemmeste klubturnering, Champions League.

Det ser dog imidlertid ikke ud til, at Leicester kan fuldføre hans ønske for nuværende, hvorfor der spekuleres i en mulig exit.

I denne sæson er Leicester fortsat en del af Conference League, hvor man i kvartfinalen skal møde PSV Eindhoven, der slog F.C. København ud.

Gareth Bale til Championship?

Kilder: Wales Online og Daily Star

Gareth Bale vil utroligt gerne med Wales til VM i slutningen af året. Først og fremmest kræver det en sejr i playoff-finalen mod en endnu ukendt modstander, men dernæst skal waliseren også på jagt efter spilletid.

Det kan han med stor sandsynlighed få hos Championship-klubben Cardiff City, hvor han samtidig vil være tæt på hjemlige omgivelser.

Waliseren skulle – ifølge avisens oplysninger – være klar til at afvise flere Premier League-klubber til fordel for Cardiff City, alene for chancen for mere spilletid. Hans kontrakt med Real Madrid udløber til sommer, og den ventes ikke at blive forlænget, som situationen ser ud på stående fod.

Mens Tottenham i oddsuniverset er favoritter til at blive Bales næste klub, ligger Cardiff City sig ind på en andenplads til odds 9, hvorimod Tottenham giver odds 3.

 

Annonce