Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Snydt: Hålands frikøbsklausul er langt større end først antaget

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.02.2021 Kl. 07:27
Sport Bild skriver, at nordmandens frikøbsklausul er noget højere, end det hidtil er blevet beskrevet i fodboldpressen.

Erling Håland kan købes for €75 millioner i sommeren 2022, da det er beløbet på frikøbsklausulen i den 20-årige målmaskines kontrakt – troede man.

Sport Bild skriver nu, at klausulen reelt set er meget højere, og at der ikke er tale om en skriftlig aftale, men i stedet en "gentleman-aftale" mellem klubleldelsen og den norske angriber.

Der står altså intet sted i kontrakten, at skulle en klub byde beløb tilsvarende en klausul, så skal Dortmund sælge. I stedet skulle den mundtlige aftale være, at Håland kan forlade Signal Iduna Park i sommeren 2022, hvis en klub byder en sum, som er betragteligt over €100 millioner. Sidste sommer krævede de €120 millioner for Jadon Sancho, der har en kortere kontrakt end Håland. I kan nok næsten selv regne ud, at prisen på nordmanden formentlig vil være noget højere.

Det ændrer selvfølgelig perspektivet en smule for de interesserede klubber, men en investering i Håland virker som en stensikker investering for fremtiden. Ifølge Fabrizio Romano vil Dortmund også med garanti modtage store bud på Håland allerede til sommer.

Så er det så op til tyskerne at vurdere, om et eller flere af buddene er for gode til at takke nej til. Særligt Manchester City og Chelsea kædes i øjeblikket sammen med den unge angriber, men intet tyder på, at Manchester United skulle have opgivet sin interesse. Liverpool har også været sat i forbindelse med angriberen.

 

 

 

 

 

Annonce