Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Slot brød ud i latter da han blev forholdt rekord

Af Christian Frese
03.10.2024 Kl. 12:05

Arne Slot har fået en forrygende start som Liverpool-manager.

Som den første nogensinde har han vundet otte af sine første ni kampe, og den rekord blev han bedt om at forholde sig til af TNT Sports umiddelbart efter 2-0-sejren over Bologna onsdag aften.

– Det er næsten umuligt at gøre noget så specielt i denne klub, grinte Slot, før han slog en mere seriøs tone an.

– Det siger meget om, hvordan vi er startet, hvor stor en indsats spillerne har lagt for dagen, og hvor meget staben har hjulpet os med at skabe denne start.

– Endnu sværere kampe venter, startende på lørdag, hvor vi spiller kl. 12.30 efter at have spillet en aftenkamp i Champions League onsdag. Men det er rart at starte på denne måde.

I Premier League har Liverpool slået Ipswich, Brentford, Manchester United, Bournemouth og Wolves. Før Bologna besejrede de AC Milan med 3-1 i Champions League. I Carabao Cuppen blev West Ham hamret ud med 5-1 i sidste uge. Kun Nottingham Forests sejr på Anfield i september har forhindret den perfekte start.

Det er Crystal Palace, som Liverpool møder lørdag. Efter landsholdspausen venter Chelsea, Leipzig, Arsenal, Brighton (to gange), Leverkusen og Aston Villa på mindre end tre uger.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce