Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Slap med skrækken: Liverpool-ejer var involveret i flyuheld onsdag morgen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.12.2019 Kl. 12:25
Daily Mirror skriver, at Mike Gordon, Præsidenten for Fenway Sports Group, var involveret i et mindre flyuheld tidligt onsdag morgen.

Mike Gordon, der ejer en stor andel af Liverpool, var involveret i et flyuheld onsdag morgen, men slap med skrækken, da hans privatjet gled ud fra landingsbanen på John Lennon Airport.

Det skriver Daily Mirror.

Gordon, der omtales som "manden, der styrer Liverpool",  fløj til Liverpool for at deltage i en række møder i klubben.  Men det var tidligt morgen, og noget gik galt.

Flyet landede i hvert fald tilpas sent til, at piloten simpelthen fløj for langt og røg ud af landingsbanen.

Heldigvis kom ingen til skade,  men uheldet forhindrede en lang række Liverpool-fans, som overværede sejren over RB Salzburg tirsdag i Østrig, i at lande tidsmæssigt.

En talsmand fra Liverpool har følgende at sige om flyuheldet:

– Mike har det helt fint. Der var ingen skader, og han vil gerne takke de utrolige medarbejdere i John Lennon Airport og nødhjælpen for måden, de håndterede uheldet og sørgede for, at det ikke blev en traumatiserende oplevelse.

Mike Gordon ejer den næststørste aktieandel i Fenway Sports Group efter John Henry, der har aktiemajoriteten.  Det er Gordon, der sammen med Liverpools administrerende direktør Peter Moore står for klubbens daglige drift.

 

 

Annonce