Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Slagsbror: Liverpool scouter benhård Inter-midtbanespiller

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.02.2020 Kl. 10:49
Liverpool skulle være begyndt at scoute den kroatiske landsholdsspiller Marcelo Brozovic.

Romelu Lukaku var knapt landet i Milano, før han undervejs i en Europa League-kamp mod Slavia Prag kom i klammeri med Marcelo Brozovic i omklædningsrummet.

Den kroatiske landsholdsspiller fandt sig angiveligt ikke i at blive kritiseret af den forhenværende Manchester United-spiller, og så løb temperamenterne af de to.

Skal man tro Gazzetta dello Sport, så var midtbanespilleren dog noget lemfældig med sine afleveringer i kampen, som blev spillet kort efter sæsonstarten.

Men sidenhen har Brozovic løftet sit niveau gevaldigt, og han er nu blandt de mest formstærke spillere for et Inter Milan, der kan være på vej til at bryde Juventus' dominans i Serie A.

Og det har vakt interesse i udlandet.  Real Madrid er interesseret, og Liverpool skjulle ifølge flere italienske medier –  blandt andre Tuttomercato og FC Inter News – have haft en scout til at overvære Brozovics sidste kamp.

Det er ret interessant, for Brozovic har kontraktudløb med Inter i 2022, og i hans nuværende kontrakt er der en frikøbsklausul på €60 millioner.

Derfor er Inter nu oprigtigt nervøse for, at en klub som Liverpool kunne finde på at aktivere klausulen til sommer, da den – med FC Inters egne ord – er "til at betale" for The Reds.

Klubben håber derfor på, at man kan forlænge med Brozovic og samtidigt fjerne klausulen, selvom Inter-CEO Beppe Marotta meget nødigt vil give kroaten en stor lønforhøjelse.

 

 

Annonce