Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Tottenham udfordrer Everton i kampen om Ligue 1-talent

Af Søren Nørgaard
27.03.2020 Kl. 20:00
Tottenham er angiveligt begyndt at vise interesse i League 1-talent, som tidligere har været et emne hos Everton.

Det har længe ligget i kortene, at Jose Mourinho vil bruge sommerens transfervindue på at styrke forsvarskæden hos Tottenham. Jan Vertonghen har kontraktudløb og det ligner ikke en forlængelse med den belgiske landsholdsspiller.

Derfor er flere forskellige spillere blevet sat i forbindelse med Tottenham og senest navn i rygtestrømmen er den brasilianske forsvarsspiller Gabriel, der til daglig spiller i fransk fodbold hos Lille. The LIllywhites er dog langt fra den eneste klub, der har øje for Gabriel. Også ligarivalerne fra Everton har meldt sin interesse i den 22-årige brasilianer, erfarer Sky Sports.

Gabriel bliver af mange eksperter anset for at være et stort forsvarstalent og flere medier mener, at Tottenham er i førersædet i forhold til en ny destination. Det skyldes, at sportsdirektøren i Lille Luis Campos tidligere har arbejdet sammen med Spurs-manager Jose Mourinho, da de begge var i Real Madrid.

Det forventes, at Gabriel, der har kontrakt med Lille frem til sommeren 2023, kan erhverves for omkring £30 millioner til sommer.

Annonce