Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky Sports-vært: Arsenal er også en titelkandidat

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.10.2018 Kl. 10:28
Jim White mener, at Arsenal også fortjener at blive nævnt som én af titelkandidaterne.

Mandagens sejr over Leicester blev Arsenals tiende i streg, og selvom The Gunners måske er gået under radaren, er de bestemt en del af titelræset.

Det mener Sky Sports- og TalkSport-værten Jim White efter at have set Unai Emerys præstation mod Leicester.

– De har vundet 10 kampe i træk og er det hold, som har scoret næstflest mål efter Manchester City.  Unay Emery har gjort dem super-effektive, og deres spillestil fanger i den grad øjet, siger White, der også hæfter sig ved, at Arsenal-spilleren er i bedre form denne sæson end tidligere.

Det så man flere gange i anden halvleg af opgøret mod Leicester, hvor mellem fire og fem Arsenal-spillere for ind i feltet for at bringe The Gunners i front –  noget, der kræver sin fitness at gøre efter mere end en times spil med højeste intensitet.

Derudover mener Talksport-værten også, at Arsenal i øjeblikket har en fronttrio, der kan matche Liverpools.

– Aubameyang, Lacazette og Özil er ligeså farlige som Salah, Firmino og Mane. De har både fart og kreativitet, men nu har Arsenal også fået en målmandi Bernd Leno, som er god med fødderne og laver de nødvendige redninger, så jeg tror, Petr Cech får svært ved at spille sig på holdet igen, siger White, som synes, Arsenal fortjener at blive regnet som en titelkandidat.

– Hvis Chelsea – med rette – bliver betragtet som en mulig titelvinder,  bør man gøre det samme med Arsenal, mener White. 

 

 

 

 

Annonce