Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky Sports-reporter: Utilfreds Mourinho ønsker seks nye signings

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
01.04.2020 Kl. 15:28
Kaveh Solhekol mener ikke, at José Mourinho er alt andet end tilfreds med sin nuværende trup.

Nogle gange bliver man nødt til at være den mest diplomatiske udgave af sig selv for ikke at ophidse sin arbejdsgiver.

Og det var den José Mourinho, vi så, da han for få måneder siden udtalte, at han var tilfreds med den nuværende Tottenham-trup.

For det er nemlig slet ikke tilfældet, påstår Sky Sports-journalisten Kaveh Solhekol.

– Der er ingen chance for, at Mourinho er tilfreds med sin trup. Holdet var helt ved siden af sig selv, inden sæsonen blev suspenderet. De tabte fire og spillede to uafgjorte i sine seks seneste kampe, og de havde ingen angribere, siger Solhekol.

– Da Mourinho fik Tottenham-jobbet og sagde, han var tilfreds, mente han det ikke. Han sagde bare det, han skulle sige.

Spørgsmålet er, om han kan overbevise Daniel Levy til at bruge penge, når transfervinduet engang genåbner i fremtiden.

Erfaringen har vist, at det kan være sværere end som så, og det kan blive problematisk, for Mourinho står ifølge Solhekol og mangler op mod seks nye spillere.

– De har brug for en ny backup-målmand, der kan putte pres på Lloris. De har også brug for en højreback, der kan erstatte Trippier og Walker-Peters, siger Sky-journalisten.

– Jan Vertonghen skal også afløses, ligesom Danny Rose har brug for en erstatning. Derudover mangler man også endnu en central midtbanespiller, men det er særligt helt oppe foran, at man skal forstærke sig.

– Skaderne til Kane og Son viste, hvor stor en fejl det var ikke at signe en angriber i vintertransfervinduet.

 

Annonce