Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky Sports: Manchester United har ingen interesse i at signe disse stjerner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.04.2020 Kl. 09:24
James Cooper fra Sky Sports skriver, at The Red Devils ingen interesse har i at signe hverken Harry Kane eller James Rodriguez på nuværende tidspunkt.

Manchester United har identificeret positionerne, der skal forstærkes i næste transfervindue, og klubben har angiveligt et sted mellem tre og fem mulige transfermål til hver.

Men hverken "Harry Kane" eller "James Rodriguez" står skrevet på listen over mulige rekrutter.  Det skriver James Cooper fra Sky Sports.

Harry Kane bliver i øjeblikket rygtet væk fra Tottenham for en rekordsum, og netop The Red Devils er særligt blevet bragt op som mulig destination. Men det kommer ikke til at ske, skriver Cooper.

Manchester United har tidligere været interesseret i Tottenham-anføreren, men lige nu er Kane ikke en spiller, som klubben har kig på, hvis man skal tro Sky Sports.

Ligeledes har James Rodriguez for år tilbage været et transfermål for Manchester United, og særligt spanske presse har i den forgangne uges tid sat den engelske storklub i forbindelse med Real Madrid-midtbanespilleren.

Men Manchester United mener angiveligt, at der er bedre spillere tilgængelige på transfermarkedet, og man ser blandt andet Jack Grealish som en langt mere attraktiv signing.  Derfor er den colombianske playmaker heller ikke et transfermål.

 

 

Annonce