Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky Sports: Bayern tilbyder landsholdsspiller og pengesum for Spurs-spiller

Af Redaktionen
21.08.2021 Kl. 10:57
Bayern München tilbyder Correntin Tolisso og 20 millioner euro for Tanguy Ndombele.

Forleden kom det frem i medierne, at Tanguy Ndombele vil væk fra Tottenham efter blot to sæsoner hos klubben.

Lørdag skriver Sky Sports Germany, at Bayern München vil strække sig langt for at hente midtbanespilleren.

Den tyske storklub vil angiveligt tilbyde Correntin Tolisso og 20 millioner euro for at få en aftale på plads med Tottenham.

Dermed kan Tottenham se frem til at få en midtbanespiller ind med det samme, og samtidig får de et beskedent beløb med i handlen.

Henvendelsen fra Bayern München er dog ikke faldet i god jord hos Tottenham, der ikke er interesseret i at tage afsked med Tanguy Ndombele, skriver Sky Sports Germany.

Tanguy Ndombele blev det dyreste indkøb i Tottenham-historien, da han ankom fra Lyon i 2019 for 55 millioner pund.

I den seneste Premier League-sæson spillede han 33 kampe for Spurs-mandskabet.

Annonce