Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky: Nottingham Forest afviser Sheffield-bud på profil

Af Emil Eire Frerk Olsen
02.08.2020 Kl. 19:40
Nottingham Forest har afvist et bud fra Sheffield United på højre backen Matt Cash.

Sheffield United er på udkig efter en højre back, hvorfor de har sendt et bud på 10 millioner pund afsted efter Nottingham Forest-backen Matt Cash.

Det mener Championship-klubben dog er for lidt, erfarer Sky Sports, som beretter, at Forest har afvist buddet.

Det tilføjes, at Nottingham Forest i stedet håber på at få omkring 15 millioner pund for Cashs underskrift.

22-årige Cash har haft en blændende sæson og er en spiller, som Forest ikke har historik for at være modtagelig overfor bud med.

Tilbage i januar afviste klubben angiveligt tre forskellige bud svarende til 12 millioner pund fra henholdsvis West Ham, Southampton og AC Milan.

Englænderen, der også kan gøre sig på kanten, har optrådt 144 gange for Forest, siden han blev en del af førsteholdstruppen, hvor han blandt andet har bidraget med 16 scoringer.

Annonce