Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sky-kommentator: Liverpool kommer ikke til at matche Arsenals "Invincibles"

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.10.2019 Kl. 06:55
Paul Merson mener, det er "latterligt" at tro, at Liverpool går ubesejret gennem sæsonen.

I den moderne fodboldæra har kun ét hold formået at gå gennem en hel sæson uden at lide et eneste nederlag, og det Arsenal-mandskab fik passende navnet "The Invincibles".

I skrivende stund står Liverpool noteret for otte sejre i otte opgør, så det fristende at spekulere i, hvorvidt Jürgen Klopps mandskab kan gentage bedriften.

Sky Sports-kommentatoren Paul Merson, der har en fortid i Arsenal, mener dog ikke, det kommer til at ske.

– Det Arsenal gjorde i de år er ret vildt. Der er ingen chance for, at Liverpool kan gøre det efter, men dét Liverpool har gang i med flere sejre i træk er også vanvittigt, siger Merson til Sky Sports.

Men selvom The Reds fik hevet en sen sejr hjem mod Leicester sidste weekend, så var Merson ikke imponeret over holdets præstation. Derfor har han svært ved at se dem gå ubesejret gennem sæsonen.

– Der er ingen chance for, at Liverpool går ubesejret gennem sæsonen. De var ikke gode mod Leicester forleden. Da Leicester kom på 1-1 så det ud til, at de måske ville snuppe sejren, selvom Liverpool ikke fortjente at tabe, fortæller Merson.

 

Annonce