Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skudt i sænk: Kasper fik resolut peptalk fra farmand

Af Christian Frese
02.10.2024 Kl. 13:15

Peter Schmeichel så sin søn lukke hele syv kasser ind, da Celtic gæstede Dortmund på Signal Iduna Park og tabte med 1-7.

Kasper Schmeichel kunne næppe have gjort meget anderledes for at forhindre et nederlag, selvom han formentlig vil ærgre sig over at have sluppet Karim Adeyemis afslutning fra en spids vinkel ind til 3-1.

– Jeg talte med Kasper, da han kom ud efter kampen. Omklædningsrummet er lige her, så jeg talte med ham og sagde: ”Det var en dårlig, dårlig dag på kontoret. Intet mere. Tag det, kom videre og vær en af lederne i omklædningsrummet. Hjælp alle med at komme videre herfra,” sagde Peter Schmeichel på CBS.

Kasper Schmeichel begik straffespark efter fem minutter, hvilket han ikke efterfølgende kunne redde. Celtic fik hurtigt udlignet, men derefter fløj boldene ind om ørene på den danske keeper. Hele 5-1 stod det ved pausen, før Dortmund scorede yderligere to i anden halvleg.

– Det er virkelig svært. Du ønsker altid det bedste for dine børn. Det er lige meget, hvilken situation de er i. Selvfølgelig var i dag (tirsdag, red.) en af de dage, du aldrig kan forklare. Der var så mange skud på mål. Syv af dem gik ind. Det kunne have været flere, fortalte Peter Schmeichel.

Helt præcist 14 gange ramte Dortmund skotternes mål. Kun tre af deres 17 forsøg var ikke indenfor stængerne. Celtic havde 10 skud (tre indenfor rammen).

Dermed kom de skotske mestre ned på jorden efter 17 sejre i træk. Ikke siden en vanvittig 3-3-kamp mod Rangers i starten af april var de gået sejrsløse fra banen. Deres seneste nederlag skulle man tilbage til starten af marts for at finde.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce