Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skriver historie: Van Dijk og Gomez er statistisk den bedste forsvarsduo nogensinde

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.02.2020 Kl. 16:16
Virgil Van Dijk og Joe Gomez lukker så få mål ind i øjeblikket, at de er godt på vej til at overgå nogle af de mest legendariske midterforsvars-duoer gennem tiden.

Liverpool har i skrivende stund lukket 15 mål ind efter 25 kampe og har dermed det suverænt bedste forsvar i Premier League.

Men det vildeste er, at havde Virgil Van Dijk haft Joe Gomez som sin makker centralt i defensiven, ville antallet af målene imod Liverpool formentligt være markant mindre.

For sammen er den hollandske mentor og det engelske stortalent ved at skrive sig ind i historiebøgerne som det måske mest frygtindgående midtstopperpar i Premier League-historien.

I hvert fald, hvis man måler på, hvor mange mål de ville lukke ind på en hel sæson.

Statistisk set er det faktisk en anden historisk Liverpool-duo, nemlig Daniel Agger og Jamie Carragher, som har den bedste defensive rekord sammen.

Mens de begge var på banen, lukkede Liverpool kun 58 mål ind på 8,171 minutters spil (hvilket svarer til cirka 90 kampe). Omregner man det, svarer det til, at Agger og Carragher i gennemsnit kun lukkede 24,3 mål ind per sæson.

Manchester United-legenderne Rio Ferdinand og Nemanja Vidic er hidtil næstbedst og lukkede i snit 24,6 mål ind per sæson, mens John Terry og William Gallas kun lukkede 24,8 mål ind per sæson, de spillede sammen.

Van Dijk og Gomez har endnu ikke spillet ligeså meget sammen som de førnævnte legender, men de har dog spillet 2,391 minutter sammen i det centrale forsvar – og kun lukket otte mål ind i processen.

Holder det snit gennem en hel sæson, så vil et makkerpar bestående af Van Dijk og Gomez kun lukke 11,4 mål ind på en HEL sæson.

Form kan skifte, og modstanderholdene kan få hurtige mål, så det er nemmere at bedømme makkerparret Gomez og Van Dijk, når de har spillet fx 100 kampe sammen, men lige nu er de ikke bare ved at overgå en række af de mest ikoniske forsvarsduoer i Premier League.

De er ved at gøre det med flere kilometer.

Annonce