Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skifte faldt til jorden: Nu kan nigerianer igen være på vej til Premier League

Af Emil Plovgaard
12.12.2020 Kl. 16:56
Club Brügge-spillers pris er faldet drastisk.

Emmanuel Dennis har længe været sat i forbindelse med et skifte til Premier League.

Særlig tæt på var det, da West Bromwich i slutningen af denne sommers transfervindue til sidst måtte droppe en handel på grund af en manglende arbejdstilladelse.

Interessen er dog efter sigende ikke aftaget – og nu er der endnu mere godt nyt på vej til The Baggies.

Således skriver det belgiske medie, Nieuws365, at salgsprisen er faldet drastisk. Nu forlanger nigerianerens klub, Club Brügge, nemlig blot i omegnen af 8-10 millioner euro for angriberen. Noget af en forskel i forhold til de 20 millioner euro, han ville have kostet klubben i sommer.

Hans fokus har været rettet mod et skifte til Premier League, og derfor er hans præstationer også dalet markant. Sammenholdt med, at hans kontrakt udløber i sommeren 2022, så er dét forklaringen bag prisfaldet.

Foruden West Bromwich, meldes også den tyrkiske storklub, Galatasaray, interesseret i nigerianeren.

 
Annonce