Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skidt for United: Messi og fire andre profiler får pause mod bundprop

Af Pelle Rigtrup
13.04.2019 Kl. 09:34
Flere af FC Barcelonas største profiler kommer ikke i aktion i lørdagens opgør mod Huesca.

Manchester United kæmper hårdt for at komme i top 4, og Ole Gunnar Solskjær vil derfor stille med et slagkraftigt hold, når de i dag møder West Ham på Old Trafford. 

Det er dog ikke tilfældet i FC Barcelona, der cruiser mod det spanske mesterskab. Catalanerne skal senere i dag møde bundproppen Huesca, og her vil adskillige profiler få et hvil.

Superstjernen Lionel Messi bliver såleds sparet, mens det samme er tilfældet for Sergio Busquets.

Gerard Pique og Luis Suarez har karantæne, mens Ivan Rakitic er blevet syg. Derudover misser Sergi Roberto, Rafinha og Thomas Vermaelen opgøret på grund af skader. 

At så mange Barcelona-profiler får en pause, må siges at være dårligt nyt for Manchester United, der tabte det første opgør med 0-1 på hjemmebane. 

Returopgøret spilles på tirsdag klokken 21.00 i Barcelona. 

Annonce