Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skidt nyt for Newcastle: Nu bliver Ashley formentlig hængende

Af Daniel Sichlau
19.07.2021 Kl. 18:55
Newcastles ejer, Mike Ashley, har rigtig dårlige nyheder til Newcastles fans

Havde man som Newcastle-fan håbet på, at der snart ville komme noget klarhed ift. Newcastles muligheder for en ny ejerkreds, så må man formentlig ud og hente en Brown Ale i skabet, for at få dæmpet nerverne. 

I dag meddeler Newcastle på sin hjemmeside at klubbens voldgiftssag mod Premier League er blevet udskudt til begyndelsen af 2022. Dette skyldes problermer med afsløring af beviserne i sagen, skriver klubben.

Voldgiftssagen kommer som konsekvens af Premier Leagues afvisning af Newcastles ansøgning om godkendelse af en ny ejergruppe. Et konsortium der ville købe aktiemajoriteten i Newcastle United og dermed overtage for Mike Ashley. Det handler altså – meget forsimplet – om at Newcastle United med Mike Ashley i spidsen, mener at de resterende Premier League-klubber har rottet sig sammen for ikke at få nye stærke kræfter ind. 

Premier League afviste overtagelsen, da 80 procent af ejerskabet ville komme til at ligge hos den offentlige investeringsfond i Saudi-Arabien (PIF), hvilket ligaens klubber ikke mente var uafhængigt af den saudi-arabiske stat. Noget som Newcastle afviser pure og mener at have modbevist.

Udskydelsen betyder at Newcastles sommerplaner kan blive noget ramponerede, da Steve Bruce formentlig ikke får nogen særlig stor sum penge at handle for. Derudover er der altså fortsat udsigt til Mike Ashley ved roret, hvilket må give trætte hoveder hos mange Toons i det nordøstlige England.

 

Annonce