Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skidt for Chelsea: Dortmund vil erstatte Sancho med Hudson-Odoi

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.03.2019 Kl. 07:43
Dortmund ønsker angiveligt at bruge pengene fra et muligt Jadon Sancho-salg til at hente Callum Hudson-Odoi.

Sælg det ene 18-årige stortalent for store summer og erstat ham med et andet 18-årigt stortalent til billigere penge.

Det er angiveligt Dortmunds tankegang, for den tyske storklub vil bruge pengene fra et muligt Sancho-salg til Manchester United på at hente Chelseas Callum Hudson-Odoi.

Det skriver Daily Mirror og The Telegraph torsdag.

Dortmund forlanger angiveligt mere end £80 millioner for Sancho, som skulle være Manchester Uniteds store transfermål til sommer. 

Helt samme pris kan Callum Hudson-Odoi nok næppe komme til at koste, selvom Chelsea afviste et bud fra Bayern München på £40 millioner i vintertransfervinduet. 

Hudson-Odoi har mindre end 18 måneder tilbage på sin kontrakt, og jo længere tid, der går, desto mere værdi mister han. 

Bayern München er som bekendt også interesseret i at hente Hudson-Odoi, men de tyske mestre har ikke samme historik med at udvikle unge spillere med stort potentiale som Dortmund.

Annonce