Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skandaløst: Leicester-spillere festede til den lyse morgen efter nederlag

Af Emil Plovgaard
07.02.2022 Kl. 18:04
Det er ikke sådan, man skal håndtere et nederlag.
Der findes tidspunkter, hvor man som fodboldspiller sagtens kan slippe afsted med at feste til den lyse morgen.
 
Et 1-4-nederlag til Nottingham Forest kan dog ikke anses som et af disse.
 
Det var dog imidlertid, hvad en række Leicester-spillere – herunder Hamza Choudhury, Danny Ward og James Justin – gjorde.
 
En fest, der øjensynligt varede til, i hvert fald, femtiden mandag morgen, blev dokumenteret på en Instagram-story.

 
 
Choudhury havde ingen andel i det store nederlag, mens både Ward og Justin spillede samfulde 90 minutter.
 
Den oprindelige video på Instagram er nu blevet slettet, men den cirkulerer stadig på Twitter, hvor den i skrivende stund har fået over 100.000 visninger.
 
Det er ikke første gang, at Choudhury er introveret i en kontrovers. I april 2021 deltog han i en stor fest, sammen med blandt andre James Maddison og Ayoze Perez, der brød de daværende regler i forhold til coronaforsamlinger.
 
De tre spillere blev efterfølgende smidt på porten i den efterfølgende kamp mod West Ham.
 
Hvad der vil ske med de tre Leicester-spillere denne gang, er endnu uvist, men mon ikke en lignende straf kunne komme på tale.
Annonce