Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skal give Leno kamp til stregen: Arsenal lurer på ung målmand

Af Pelle Rigtrup
28.03.2020 Kl. 15:18
Arsenal har rettet blikket mod Newcastles Freddie Woodman, der har imponeret i denne sæson som lejesvend i Swansea.

Arsenal råder over en ganske habil målmand i form af Bernd Leno, men London-klubben ønsker angiveligt at hente en målmand ind, der skal give tyskeren kamp til stregen, og ifølge The Chronicle har The Gunners set sig lune på en ung englænder. 

Ifølge mediet har Arsenal rettet blikket mod 23-årige Freddie Woodman, der i denne sæson er udlejet fra Newcastle til Swansea. 

Her har Woodman været blandt Swanseas bedste spillere, hvilket har vakt Arsenals opmærksomhed. 

Woodmans kontrakt med Newcastle udløber i sommeren 2021, og han er efter sigende ikke interesseret i at være back-up for Martin Dubravka, hvilket kan bane vejen for et skifte væk fra Newcastle. 

Det er dog langt fra sikkert, at et skifte til Arsenal vil betyde mere spilletid, da de som nævnt råder over Leno, men Woodman kan måske blive fristet af Arsenals størrelse og muligheden for at spille europæisk fodbold. 

Swansea er også interesseret i at hente Woodman på en permanent aftale, men det kræver i første omgang, at de rykker op i Premier League. 

Annonce